Registreringssystemet

Supplier Overview: København Kommunes registreringssystem til bekæmpelse af social dumping

Supplier Overview er Københavns Kommunes digitale registreringssystem. Systemet understøtter kommunens indsats mod social dumping ved at skabe gennemsigtighed i underleverandørkæder på kommunens projekter. 

På denne side kan du finde information og vejledning til brug af registreringssystemet.

Supplier Overview hjælper Københavns Kommune med at imødegå udfordringer med social dumping. Systemet giver et overblik over medarbejdere og deres uddannelsesniveau, leverandørkæder, arbejdsklausuler og projekter. Det styrker både sikkerheden og dokumentationen. Det er også muligt at printe ID-kort til medarbejdere direkte fra systemet. 

Københavns Kommune bruger Supplier Overview til at styrke sin indsats med risikobaserede kontroller. Supplier Overview bidrager til risikovurderingen ved at give overblik over virksomhederne på projektet, CVR-numre og leverandørnavne, medarbejderdetaljer, arbejdsklausuler, brugen af elever og læringe, tilstedeværelsesdata og andet relevant projektdata. 
 

Systemet er bygget med GDPR som standard, hvor alle medarbejdere automatisk informeres ved registrering, hvilket både skaber tillid og sikrer overholdelse af EU’s lovkrav. Data opbevares sikkert på europæisk cloud-infrastruktur og understøtter både digital suverænitet og uafhængighed i den offentlige sektor. 

Digital byggepladsskiltning